Alt afhænger af øjet som ser. Tolkningen afhænger tilsvarende af
den bevisthed, som ligger bag. Effekten afhænger af nærværet i situationen og
små bemærkninger kan derfor have stor virkning. Derfor er det måske fra
folk og fulde børn vi skal høre sandheden.
Hvad er et bevis?
Et bevis er en fremstilling af hændelser eller oplevelser, der
giver en overbevisning om og oplevelse af, at det påståede også har
foregået. Et bevis er ud fra dette ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de faktiske
hændelser og det er under alle omstændigheder op til hver enkelt af os, hvad vi accepterer
som værende et bevis. Hvis du f.eks. blev beskyldt for en ulovlig handling, uden at du faktisk
har begået noget ulovligt, hvad vil så være et bevis for at du var gerningsmand? Vil
det være et bevis, at flere påstår at have set dig? Vil det være et bevis, hvis pressen
skriver, at det var dig? Nej - vel? Tænk dig derfor om, når du oplever andre fortælle.
Bevisets stilling.
Kan du bevise at mennesket har gået på månen?
- Givet vis ikke, for hvordan vil du bære dig ad? At det har været vist på TV er
ikke i sig selv et bevis.
Kan du bevise at radiobølger eksisterer selvom du ikke kan se dem?
- Givet vis heller ikke. Og det til trods for at du kan opleve virkningerne
hver gang du lytter til radio eller ser TV.
Jeg har set, at et kranie består af tre knogler! Underkæben, ansigtsknoglen og en kalot, der
sidder ovenpå. Ovenover ørerne er der placeret en messinghægte på hver side af kraniet.
Denne hægte kan lukkes op, så lægerne kan komme ind til hjernen. I toppen af kalotten er
der et hul, som passer på den stålstøtte der kommer fra rygraden og som holder hovedet oppe.
Det er ganske vidst, jeg har selv set det i biologilokalet.
Nej - selvfølgelig ikke. Men eksemplet tjener til belysning af, at vi hver opfatter tingene
forskelligt. Du kan sikkert forestille dig et barn, som kommer med ovenstående beskrivelse.
Retfærdigvis kan jeg oplyse, at kranie inklusive ansigtsskelet består af ca. 25 knogler. Det
er i altfald, hvad jeg kan tælle i anatomibogen.
Din dømmekraft er afgørende.
Hvad du derfor oplever, bør du forholde dig til ud fra din egen erfaring. Søg efter i dit
hjerte og få fornemmelsen af, om en given påstand har sin rigtighed i netop
dit tilfælde. Hvad jeg gør og tror på er ikke nødvendigvis også det du skal bruge. Omvendt
kan jeg måske heller ikke bruge noget fra din verden. Kun hvis vi lytter til
hinanden har vi muligheden for at blive afklaret med hensyn til hinandens
ønsker og mål på en sådan måde at vi kan støtte og hjælpe hinanden på vej.
Du bør overveje, at en påstand hverken bliver mere eller mindre sand af at
blive sagt mange gange, af at blive råbt højt eller ved at blive vist i medier som radio,
TV, aviser eller på internet. Du bør også overveje om ikke der i din omverden kunne
ske ting med en sådan hyppighed at du tager dem som naturlige og derfor bliver
blind for samspillet mellem årsag og virkning.