I det samfund vi lever i idag, tages det oftest for givet, at "eksperterne"
ved hvad de taler om. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. Kloakering som
vi kender det, er et af de tilfælde, hvor det kan gå rivende galt. Hvis ikke vi
som borgere begynder at protestere, kan vi komme ud for uløselige problemer, hvor
vi igen skal ty til de "eksperter" som en gang har fejlet.
I de gode gamle dage.
Da vidste man hvordan spildevandet skulle bortskaffes! Der var en naturlig og
ubrudt cyklus i vandforløbet. Alt hvad der kom op af jorden, blev givet tilbage igen de
samme steder. Grundvandet blev trukket op, dels fra brønde til drikkevand og dels via
fordampning til regn. Men der
kom tilsvarende mængder tilbage. Vandet blev givet tilbage som regn ad naturens naturlige
kanaler, og dels som spildevand, der blev hældt ud på jorden eller kom igennem en rensebrønd.
Begge kanaler gav anledning til nedsivning i det lokalområde, hvor vandet oprindeligt
var kommet op.
Nedsivningen af spildevand skabte en naturlig fylde til grundvandets resourcer. Efter
at være strømmet gennem jorden var vandet blevet renset i de filtre som de forskellige
jordlag skaber på vejen ned. Der var derfor ikke mere forurening i dette vand, end at det
var sundhedsmæssigt forsvarligt at drikke. Det bemærkes, at der ikke dengang var de samme
kilder til forureningen som der er idag, men at jeg ikke her vil behandle dette.
Nutidens kloakering.
Nu om dage foregår kloakering ved nedlægning af rørledninger af varierende
størrelse til at lede vandet bort. Og der er her tale om alle former for vandafledning, såvel
af regnvand ved både dræn og kloakering såvel som af spildevand. Den cyklus som skal ligge i
naturen, er
blevet brudt. Og den mængde vand som lokalt fjernes fra undergrunden kommer derfor ikke
tilbage. Vandet ledes bort, renses i miljøpolitikkens navn og ledes derefter ud i havet.
Fordampningen fra jorden og fra havene er ikke ens. Der kan fordampe mere fra havene, end
der kan fra jorden. Imidlertid bliver fordampningen fra havene ikke større ved at vi leder
renset spildevand derud. Kun havenes overfladeareal bestemmer hvor meget der fordamper og
da arealet ikke øges, bliver fordampningen heller ikke større. Dette gælder også
for jordens overflade. Da vi nu leder vandet væk fra jorden og fordampningen forbliver
den samme, vil resultatet blive, at jorden tørrer ud.
Ved samme fordampning men med mindre tilførsel af vand til undergrunden, bliver det
også stadigt sværere at fremskaffe drikkeligt vand. Samtidigt vil den forurening der
tilføres blive stadigt mere koncentreret. Også selvom mængden af forurenig ikke stiger.
Hvis vi tager en liter forurening og tilsætter 9 liter vand fra det naturlige kredsløb,
som vi havde i gamle dage, kan vi sige, at vi får en forureningsgrad på 1:9 eller 10%.
Sammenligner vi nu dette med vore dage, og finder at der måske kun kommer 2 eller måske
i heldigste fald 4 liter vand tilbage via den naturlige nedsivning, så bliver
forureningen nu 1:4 eller 20%. Altså meget mere koncentreret.
Giver denne fremlægning ikke stof til eftertanke? Hvorfor kan vi ikke sammen rejse os,
for at gøre op med "ekspertvældet", så vi kan komme tilbage til naturens egne
processer?
I de gode gamle dage.
Nutidens kloakering.